Tilbake

Brudekronen.

NORSK ORIGINAL

Brudekronen. Paa Gaarden Nørste Raastad i Vaage var for noget længe siden en Gut, som skulde tiltræde sin Faders Gaard, og som samme Vaar tog sin Fæstemø hjem til sig, - og, da Brylluppet for visse Aarsagers Skyld blev udsat til Høsten, blev hun om Sommeren Budeie paa Dalen, Gaardens Sæter. Om Høsten, strax før Hjemreisen fra Sæteren, kom deres Fæhund en Morgen tidlig hjem, logrede for Gutten og tog strax ud paa Gaarden og hylede. Hunden fik mange onde Ord for, at han saaledes skulde gaae hjem fra Budeien og Kreaturene; de jagede ham ud af Gaarden; men han gik dog ikke længer, men stod strax ved Gaarden og hylede. Gutten blev betænksom og formodede ved dette usædvanlige Tilfælde, at noget Slemt maaskee var paafærde, enten med Budeien eller Kreaturene, tog sin Rifle paa Skuldren og fulgte Hunden til Sæters, – og, da de kom nær til Sæteren, saa han mange Heste sadlede til Mænd og Fruentimmer, og af disses kostbare Pynt sluttede han sig til, at et Ridderfølge eller andre særdeles fornemme Folk holdt Hvile her, da Sæteren laa saa nær ved Veien over Skaadalsfjeldet. Han listede sig til Døren, for gjennem en Sprække at see, hvad det var. Han saa inde i Stuen 4 forfærdelige store Karle i den overordentligste Pynt – og ligesaamange Fruentimmer, der heller ikke havde givet efter i at pynte sig, og den ældste af dem sysselsat med at fuldpynte Budeien til Brud. Hun modsatte sig det af alle Kræfter, men desuagtet blev hun af disse Fremmede iført den hele Brudestads, hvoriblandt en udmærket Sølvkrone og et Brystsmykke og et Bælte vare de sidste Kosstbarheder, hun blev iført. Hun græd bitterlig. "Græd ikke nu", sagde det førmeldte Fruentimmer; "inat skal Thomas Bro'er fubb' dig". "Der skal jeg dog aldrig komme", svarede Budeien grædende. Den av Karlene , som syntes at være den fornemste, reiste sig og sagde til de Øvrige: "Af Alt, hvad vi have at fare med, seer hun dog, at vi ikke ere udsendte af 'n Hans Feienhuus, og alligevel giver hun Afslag paa min Broders Tilbud: saa er det mit Raad, at vi strax føre hende hjem til ham og at hun kan blive hans Huustru i denne Nat; thi bliver det intet mere af, saa vil det blive min Broder til Tort, og man vil ogsaa spøke med os, som de, der ikke kan være ærindsføre". Skjønt dette Raad bifaldtes af de Øvrige, var der tvende Fruentimmer, som endnu søgte med det Gode at overtale hende til at blive med dem til Skulen og blive Thomas's Kone, roste hendes forventende Brudgom, hvem hun dog aldrig havde seet, for hans Deilighed – og sagde, at hun skulde med ham blive Eier over al den Herlighed, som fandtes i Bjerget, hvilket hun blot af deres Stads og den Brudepynt, som han havde skaffet med til hende, kunde slutte at være meget betydelig. Men, da hun ved Intet kunde bevæges til at antage det gjorte Tilbud, saa besluttede de at bortføre hende med Magt, - og allrede grebe de hende i Haanden, da Guttens Rifle lød udenfor Vinduet, saa Kuglen skrupsed[?] i Taget over dem. Troldene toge ud Døren hovedkulds over hverandre, og Pigen sad igjen i den hele paaklædte Brudestads. Der blev endnu løsnet et Skud efter dem, og de forsvandt alle i den næste Haug. – Det er Enhver bekjendt, at Gevær og Krudt er den største Skræmsle for Bjergtrolde, og at de fra Krudtets Indførelse mere og mere ere forsvundne. – Gutten reiste hjem med sin Fæstemø i den overordentligste Brudestads og var glad ved, at hun saa vel var sluppen af Troldenes Klør; men, da de kom paa Søndre Dalbakken, raabte et Fruentimmer fra Dalsiden efter dem og begjærede at faae tilbage, om det blot var Bæltet og Brystsmykket, saa skulde hun godtgjøre dem det med hvad de vilde forlange; thi Tabet af dette kostbare, drevne Arbeide – sagde hun – vil volde mig uendelig meget Fortræd. - "Kom hid" – sagde Gutten -, "saa skal jeg give dig saamange Kugler, du vil forlange"; og gikk derpaa sin Vei hjem. Den ommeldte Brudestads blev Pigens Brudepynt, og Ingen har seet nogen Brud her i Dalen i slig kostbar Dragt. – I deres Ægteskab fik de 2de Døtre, hvoraf den ældste fik Gaarden, og den yngste Brudestadsen, - og denne Pige blev gift til Sogn, og Brudekronen med det Øvrige maa formodentlig endnu findes etsteds der. -
Informasjonom sagnet og kilden