Tilbake

Uten tittel

NORSK ORIGINAL

Da de nye Klokker til Vanse Kirke vare støbte i Helsingør, afhendtes de med et Skib, fra hvilket de bleve udlodsede ved Gaarden Jølle paa Lister, hvorfra de over Isen blev kjørt paa Vandene, og den mindste Klokke kom ogsaa lykkelig frem til Kirken, medens omtrent paa Midten af Brastadvandet Isen brast under den største, der sank i Dybet og ligger der endnu - lige udenfor Underbruget Klokhammer. Menigheden, der ved Julefesten havde glædet sig til at faa begge Klokker at høre, hørte kun den lilles Toner, der løde vemodige og lengtende, men med den veneste Klang, og Nattevandrere kunne hver Julenat ved Midnatstide høre, hvorledes den store Klokke paa Bunden af Brastadvandet klager: "Dum, dum, dund, her ligger jeg paa Søens Bund, medens min Søster forkynder om Jesu Christ", hvortil den lille svarer: "I Taarnet lyder jeg ene saa vemodsfuld, medens min Søster ligger paa Søens Bund." – Saaledes haver de nu klaget i Aarhundreder, og saaledes skulle de vel ogsaa klage for kommende Slægter.
Informasjonom sagnet og kilden