Tilbake
Sitering
Kort referanse
Norske sagn, ID 52771. https://www2.hf.uio.no/eventyr_og_sagn/index.php?id=52771
Utvidet referanse
Norske sagn, ID 52771. ML category: ml6030 (Varsler om tiden ("Deka, deka Tore")). Collector: Andreas Faye. Place: Valle. County: Aust-Agder. Year: 1833. Archive signature: NFS Andreas Faye avskrift, s. 276f. Digital source: https://www2.hf.uio.no/eventyr_og_sagn/index.php?id=52771 Explorer record: https://ul-dhc.github.io/norwegian-folk-legends/legends/52771/
Uten tittel
NORSK ORIGINAL
Før den sorte Død (Svartedauven) hjemsøgte Norges Land, var den nu kaldte Egentlige Sætersdal ubeboet og øde, og brugtes kun til Sætere; da derimod den nuværende Sæter-Dal, som hedder Findalen var den beboede Egn. Foruden at Navnet "Sætersdal" synes at give dette Sagn Medhold; opdager man ogsaa i Findalen Spor af Fordums Agre og Husetomter; og en Øe i et Fjeldvand der bærer Navn af "Kirkeholmen", hvor endog spor af Kirke og Kirkegaard findes, bestyrker det end mere.
Svartedauven anrettede frygtelig Ødelæggelse i Findalen, hvor ved dens Ophør kun to Mennesker, et Par Ægtefolk, Knud og Thora Nuten vare tilbage. Disse To vedbleve at boe i Findalen, men fra andre kanter kom efterhaanden nye Indbyggere indvandrende til Sætersdalen og nedsatte sig der. Knud og Thora kunde dog ei overtale sig til at forlade deres gamle Opholdssted. Saaledes hengik Aar efter Aar; og det eneste Savn, Sagnet fortæller, at de følte i deres Ensomhed, var det, at de ikke vidste ret, hvad Tiden leed. Især naar den mørkeste vinter kom, sørgede de over, at de ikke vidste, naar Julehelgen var; og kunde helligholde den paa samme Tid, som i andre Egne. Ved omtalte vandringsmænd fra den nybebyggede Sætersdal var ogsaa Rygtet trængt til dem om denne Dalens Befolkning. Da det nu engang leed frem til de korteste Vinterdage, besluttede de gamle Ægtefolk, at Thora skulde gaa til Sætersdalen og der faa vite hvorlangt det end var til den store Helg. Den gamle forlod sin kjære Ægtefelle i fuldkommen Ensomhed, tog stav i Haand, og begav sig paa Veien. Men, da hun nu kom forbi en Klippevæg, og hvilede der, lød det fra Fjeldet med klare Toner:
"Deka, deka Thole!
Bake du Brøuv te Jole!
Note ei,
Aa Dagane tvoi,
Solængie æ de te Jole!
Glad ilede nu den gamle Kone tilbage til sin ventende Husbond, og efter denne ubedragelige Efterretning feirede de tilsammen den hellige Høitid.
Ingen Afkom omtales af disse to Ægtefolk. Men efterhaanden tog de nye Indbyggere i Sætersdalen ogsaa Findalen i Besiddelse.