Tilbake
Sitering
Kort referanse
Deildegasten paa Vasen. Norske sagn, ID 52912. https://www2.hf.uio.no/eventyr_og_sagn/index.php?id=52912
Utvidet referanse
Deildegasten paa Vasen. Norske sagn, ID 52912. ML category: ml4035 (Deildegasten). Collector: M. B. Landstad. Place: Telemark. County: Telemark. Archive signature: NFL 13, s. 147f. Digital source: https://www2.hf.uio.no/eventyr_og_sagn/index.php?id=52912 Explorer record: https://ul-dhc.github.io/norwegian-folk-legends/legends/52912/
Deildegasten paa Vasen.
NORSK ORIGINAL
Deildegasten paa Vasen.
I Langelien boede engang for meget længe siden en mægtig Kvinde ved Navn Jorund. Hun var meget riig og eiede 9 Gaarde, det vil sige hele Langelien, men endda var hun ikke berget syntes hun, hun vilde gjerne snige sig til en Spole fra sine Naboer. At de vare fattige, og havde lidet at miste, det brydde ikke Jorund sig om. Langelien adskilles fra Omersdal ved en Heid, kaldet Vasen, og der gik Delet midt efter Heiden, saa at Jorund eiede paa den ene Side, Rynjums Bonden paa den anden. Men hun vilde eie det hele, og komme saa langt frem paa Brauten, at hun kunde sidde paa sin egen Tue og see ned i Omersdal. Hun overtalte da en fattig Husmandskone, som heed Brynhild til at kaste bort Deilden, som stod paa Vasen og gav hende derfor 1 Bp. Meel. Brynhild tog Deilden og kastede den af i en Tjøn, som er der paa Heiden, gik hjem og kogte sig en Graut. Men den Grauten bekom hende meget ilde;. hun fik baade Magavred og Hugsott* af den, og den verker nok endnu baade i Skrov og Skerve* paa hende. Nu gaar Brynhild paa Vasen som Deildegast, skriger og bær sig ilde, drasser paa Stenen og kan umulig faa den til Rettes igjen. Hendes store Synd har lagt sig saa tungt paa den, at der er ingen Raad, om hun træller noksaa meget saa dætter den altid tilbage igjen. Mange have seet hende, og endnu Flere have hørt hendes Klagemaal, der lyder Nattes Tider saa jammerligt ud over Heiden at færdendes Folk maa fæles ved og bede Gud bevare sig fra at falde i saadan Synd. - Jorund har nok faaet sin Straf paa et andet Sted. Imidlertid er den omtvistede Strækning for et Par Mandsaldre siden kommen tilbage til Rynjum igjen ved Hjelp af et gammelt Kalvskindsbrev, som fandtes i Hjartdal og som Klokkar-Peer skaffede tilveie. Rynjums Manden lovede ham 10 Daler for det, da han hørte at Klokkar-Peer vidste om at der var saadant Et derborte, men da han bragte det og Bonden vilde betale, sagde han: Du kan lægge lidt Niste i min Skræppe, saa skal vi være kvit i den Handel. Saa uegennyttige var Folk i de Dage. Der stod da tydelig i Brevet at Vasen hørte Rynjum til, og saaledes vandt Bonden den tilbage. Men Brynhild gaar der ligefuldt, og kommer til at gaa der saalænge Verden staar, for hendes Synd er lige stor for det, og hun har ingen Deel i at Klokkar-Peer for en Nisteskræppe gjorde det godt igjen som hun for et Mjølpund havde gjort ondt.
*Sindlidelse, Samvittighedsangst
* Skrov Mave, Skerva Mellemgulv, Bryst.