Tilbake

Deildegasten.

NORSK ORIGINAL

Deildegasten. De Mennesker som have været saa formastelige, at de have flyttet eller bortkastet Delestene (deildir) blive høist ulykkelige efter Døden. De faa ingen Ro i Graven, men vanke om paa de Steder, hvor de have forvansket Delestrækningen med Jammer og Skrig, Larm og Latter om hverandre saa at det er en Gru at høre dem. Det er deres Dom, at de skal bringe Delestenen tilbage igjen paa sit rette Sted, men dette lykkes dem aldrig; hvergang de have faaet den fat falder den atter af Hænderne paa dem, da skrige og jamre de sig frygtelig: Hu-u-u! Naar de derimod faar løftet den et Stykke, hører man en styg kold Latter: Ha, ha, ha, ha! [ ] Paa somme Steder har Deildegasten et stort Følge med sig, som just ikke er lysteligt at see. De fare frem med Trætte og høirøstet Ordstrid, somme bære gloende Staalstænger i Hænderne, og somme ride paa svarte Heste af hvis Næseborer Ilden spruder. Det er der, hvor Øvrighed og Lagret med vrange Domme have gjort sig deelagtig i Deildegastens Brøde og forrykket de rette Grændseskjell. En saadan Deildegast med Thingfølge gaar der paa Donafjell. Nils Grimsthveit af Nissedal mødte dem der engang han kom fra Byen. Han for med Hest og Kløv, og da han kom op paa Donafjeld faldt Mørket paa ham, saa han ikke fandt Veien, men for vild og kom langt ind i Skoven. Bedst som det var hørte han der drog en heel Færd forbi indover Fjeldet med Skraal og Skrig, Uvenskab og stor Trætte. Han syntes tydelig han kunde skjelne at der var Øvrighedspersoner med, men Ilden sprudede omkring dem, saa at han korsede sig, for sligt stygt Syn havde han aldrig seet og bad Gud at han aldrig maatte see det mere. Glad var han at han fandt Farveien igjen og skyndte sig alt hvad han kunde for at komme til Bygdar. - Mange Andre have seet Donafjeld-Gasterne paa samme Maade.
Informasjonom sagnet og kilden