Tilbake
Sitering
Kort referanse
Vise-Todne. Norske sagn, ID 53047. https://www2.hf.uio.no/eventyr_og_sagn/index.php?id=53047
Utvidet referanse
Vise-Todne. Norske sagn, ID 53047. ML category: ml3030 (Kvitormen (Visormen)). Collector: Joh. Th. Storaker. Place: Lyngdal. County: Vest-Agder. Archive signature: NFL 47, s.42f. Digital source: https://www2.hf.uio.no/eventyr_og_sagn/index.php?id=53047 Explorer record: https://ul-dhc.github.io/norwegian-folk-legends/legends/53047/
Vise-Todne
NORSK ORIGINAL
Vise-Todne.
Vise-Todnes Moder var en gammel Kone som for lenge siden
boede i Lyngdal. Hun vilde gjerne blive "vis" eller "klog", og
havde derfor fanget en Kvitorm, antagelig paa sædvanlig Maade
(sml. Naturrigerne, Nr. 471-474). Ormene holde nemlig til
visse Tider "Ormestevne" eller "Ormething". Hertil samles alle
Slags Orme: Hugorme, Hjulorme, som kunne bide sig i Spelen
og rulle afsted som et Tøndebaand, og Kvitorme, der ere hvide
af Farve med en rødgul Ring om Halsen. I ethvert "Ormehid"
eller "Ormebøle", er der en Kvitorm, og under Stevnet eller
Thinget slaa de myldrende Skarer Kreds om denne. Paa Thinget
afgjøre de sine Anliggender. Den Orm, som sidst kommer til
Stevnet, bliver ofret, idet den hele Sværm anfalder og bider den,
saa den bliver til en uformelig Masse; naar denne siden størkner,
bliver den til den kraftige "Busten". Har nogen forseet sig,
holdes der Dom, og naar Forsamlingen er endt, findes den
Dømte ligeledes som en Klyse. Der kjæmpes, og den Seirende
bliver Drage. Om Kveldene sammenslynge alle Orme sig i
utallige Bugtninger, vende Hovederne udad, sprude Edder og
hvæse eller opføre en Art hæs, ensformig Sang, som mange
have hørt i den forunderlige Jonsoknat. Da gjælder det for den,
som vil erholde Kvitormen, at skride med bare Ben ind i den
hvæsende, edderfyldte Vrimmel, gribe den giftige Troldorm og
vride halsen om paa den og derpaa ile afsted med den hele
Ormesværm efter sig i Hælene. Paa nogen anden Maade har
neppe Vise-Todnes Moder kunnet fange Kvitormen.
Da Vise-Todiles Moder lykkelig var kommen hjem med Kvit-
ormen, nørde hun paa Varmen og hængte Gryden over for at
koge den. Efter gammelt Sagn vilde Fedtet samle sig ovenpaa
til en Blære, blank ligesom af Guld, og den, som spiste denne
fik Visdom. Under Kogningen havde hun et ærinde ud i Fjøset
og befalede sin Datter, Todne, at passe Gryden imens, men for-
bød hende strengt at se ned i den. Herved pirredes hendes
Nysgjerrighed, og saa fort Moderen var afsyne, tog hun Laaget
af Gryden. Til sin forundring fik hun heri se en Guldblære
flyde. Hun vilde tage den med Haanden, men brændte sig paa
Fingrene, stak disse, som Børn pleie, i Munden, og Blæren
fulgte med. Derpaa gik Todne ud i Fjøset til sin Moder, og
strax begyndte hun at spaa om, hvad Slags Kalve enhver af
Kjørene skulde faa, og hvad Farve de vilde have. Moderen
nød Hvidormens Kjød, men til ingen Nytte. Todne beholdt
Visdommen og kaldtes fra den Tid af "Vise-Todne".