Tilbake

Uten tittel

NORSK ORIGINAL

Som bekjendt, saa lod ikke den sorte Død sig nøie med at søge sine Offere langs vort Lands Kyster og fortynde Bybefolkningen, hvilket gjerne er Tilfældet med smitsomme Sygdomme; men den fandt endogsaa Veien til vort Lands inderste Afkroge. Saaledes kom den ogsaa til Vinje Prestegjeld i øvre Thelemarken. Der reiste den omkring fra gaard til gaard i Skikkelse af et overmaade lidet Fruentimmer. Dette Fruentimmer bar bestandig paa en liden Feiekost og i det Huus, hvor hun gik ind og feiede for Døren, der vare da Alle indviede til Døden, medens hun paa andre Steder, hvor Enkelte skulde skaanes, ved Slag med Kosteskaftet paa Dørstolpen betegnede hvormange der skulde dø. Da hun kom til Totakvandet, kom hun i Forlegenhed, da Vandet spærrede hende Veien til Rouland, som er Anex til Vinje. Hun gik derfor ind paa en Gaard, som kaldes Kolos og fik Manden der til at sætte sig over Vandet. Da de vare komne et Stykke du paa Vandet, bad Manden om han paa nogen Maade kunde blive skaanet; men hun svarede, at det kom an paa, om han stod skrevet i hendes Bog. Da de kom iland, betalte hun Manden for Umagen og tillige slog op i sin Bog efter hans Navn, men tiede forresten stille. Manden satte over Vandet igjen til sit Huus; men neppe var han traadt ind af Døren, førend han faldt død ned paa Gulvet.
Informasjonom sagnet og kilden