Uten tittel

Hitterdals-Kirke er en sjælden Levning af Middelalderens Konst. Denne harmoniske Bygning med sine tre Spir, med sine Gavle, Svalegange og udskaarne Figurer, skal efter Sagnet være blevet til paa følgende Maade: Der boede en Mand i Hitterdal, som hed Roverye. Han kom overens med en Jøtul om at denne skulde opbygge en Kirke. Til Gjengjæld derfor skulde Roverye bringe ham Sol og Maane ind i Bjærget. Dersom han ikke kunde dette, da maatte Jøtulen rive Hjertet ud af ham. Jøtulen gav sig nu til at bygge paa Hitterdals Kirke. Da han næsten var færdig, vidste Roverye ingen Raad. Han lagde sig da ved Siden af en Heje, og her hørte han, at der var en Kjærring som snakkede derinde, og talte om sin Mand, som byggede paa Kirken. Hun kaldte ham Tvestr. Da nu Jøtulen vilde til at sætte Fløjen paa Spiret, saa gikk Roverye hen til ham, og sagde: Tvestr, du sætter Fløjen for langt i vester. Da faldt Jøtulen død ned; thi den slags Folk kan aldrig taale at man nævner dem ved Navn. Jøtulens Familie, som levede efter, kunde nu ikke fordrage at Roverye skulde beholde Kirken. De gik da op paa et Bjærg, som kaldtes Huningen, og derfraa kastede de tre Sten efter Kirken. Den første Sten faldt ved Byringen, den anden ved Stivi og den tredie tæt ved Kirkegaards diget, hvor den i fordums Tid blev brugt til Gabestok.-